Kursus i musikteori – Niveau 1
Århus Klaverakademi tilbyder i foråret 2019 tre kursusdage i grundlæggende musikteori.
Hvornår og hvor?
Du kan tilmelde dig et kursus på en af følgende dage. Kurset oprettes ved tilmelding af min. 5 elever.
• Tirsdag d. 26.3. kl. 17.30 – 21.00
• Lørdag d. 6.4. kl. 10.30 – 14.00
• Tirsdag d. 30.4. kl. 17.30 – 21.00
Kurserne afvikles i Aarhus Klaverakademi, Grønnegade 61 b, 8000 Aarhus C.
Formål
Selvom du allerede er en dygtig pianist, kan du have brug for at arbejde med din teoretiske forståelse for musikkens forskellige parametre. At forstå sammenhænge indenfor f.eks. akkordopbygning, nodelæsningens rytmiske og melodiske niveauer og træning af puls-og periodefornemmelse, vil styrke og kvalificere dit instrumentspil og din musikalske udvikling.
På dette kursus arbejder vi med at give eleven en grundlæggende forståelse for, og færdigheder indenfor musikteori på en inspirerende og afvekslende måde. Du får rig mulighed for at stille, - og få svar på noget af det du måske ikke tidligere har forstået, eller har turdet spørge om.
Indhold
1. Vi arbejder musikken ind i kroppen gennem rytmisk-motoriske øvelser på gulvet.
Gennem f.eks. bodypercussion, hand’n feet øvelser og sang, dans og spil (SDS), arbejder vi med højre-venstrehåndsøvelser, koordination, puls-og periodefornemmelse.
2. Grundlæggende musikteori. Skalaer, dur-mol akkorder, kvintcirkel, fortegn. Grundlæggende akkordopbygning. Kadencer med Tonika, Subdominant og Dominant (T-S-D), akkordomvendinger og akkordudvidelser med 7 og 9.
3. Nodesystemet, node- og rytmelæsning.
Undervisere:
Patricio Moya og Sonja Svendsen
Pris og tilmelding
For elever ved Aarhus Klaverakademi 550,- kr. Øvrige deltagere 650,-kr.
Når vi har modtaget tilmelding på min. 5 elever oprettes kurset, og vi sender en mail til dig med oplysninger om betaling.
Tilmeldingspolitik
• Tilmelding foregår via mail på info@klaverakademiet.dk.
• Tilmelding er først gældende ved betaling via MobilePay 39397. (skriv Musikteori i meddelelsen)
Afbudspolitik
Meld afbud via info@klaverakademiet.dk eller tlf.: 42733697.
Hvis kurset mod forventning ikke oprettes efter tilmelding af min. 5 elever tilbagebetales den fulde kursusafgift.
Hvis du melder afbud efter indbetaling, refunderes kursus afgiften ikke, men du sikres i stedet plads på en af de øvrige kursusdage.
Har du spørgsmål til kurset, så kan vi kontaktes på info@klaverakademiet.dk eller på tlf: 42733697.
Praktiske forhold
Der vil være gratis te og kaffe til kurset, men du skal selv medbringe mad til dagen. Vi holder ca. 30 min. pause undervejs. Der er også mulighed for at købe mad i Aldi, som ligger lige ved siden af.