UNDERVISNINGENS TO ELEMENTER

Hvis du eller dit barn ønsker at gå til klaver i Aarhus – så har du fundet det rette sted.

Som elev hos Aarhus Klaverakademi vil du opleve at klaverundervisningen består af to dele, der tilsammen danner grundlaget for din musikalske udvikling.

Den tekniske del

Den første del er den tekniske. Her er nodelæsning en central del, da det giver dig forståelsen af hvilket mønster musikken er skrevet i, samt evnen til at spille selv de mest avancerede numre. Herudover vil du blive præsenteret for bl.a. Charles-Louis Hanon og Carl Czernys berømte fingerøvelser, som styrker dine fingerfærdigheder og forbedrer din klaverteknik markant.

Den kreative del

Den næste del er den mest vigtige. Her lærer du at finde dig selv som pianist og lade din person skinne igennem, via måden hvorpå du fortolker musikken, samt lader den komme til udtryk, når du spiller klaver. Hvis du ønsker det, kan vi også arbejde med, hvordan du bruger teknikken til selv at komponere smukke numre.