Klassisk klaver
I klassisk klaver spiller man næsten udelukkende efter noder. Der er begrænset plads til fortolkning, da fokus er at videreformidle musikken med udgangspunkt i komponistens ønsker. Det er selvfølgelig muligt at lege med anslag og dynamik, men komponistens anvisninger skal holdes.
Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev og vil blive skræddersyet til netop dine behov. Fokus er at videregive de redskaber, du har brug for, så du bliver i stand til at nå dine klavermæssige mål. Undervisningen foregår som en vekslen mellem at spille musikstykker og øve klaverteknik samt teoretisk indsigt. Timen begyndes med en kort opvarmning af hænderne og derefter fokuseret arbejde med den musik, som du er i gang med at lære at mestre.
Mød din klaverlærer Anne Sophie Parbo